På dette website kan du se et udpluk af mine illustrationer.
Nogle af illustrationerne er lavet til stof i den ‘lette’ genre (fx modeblade som Alt for damerne og svenske Laura), andre til mere komplekse opgaver, såsom fagblade og cd-covers. Jeg tilpasser gerne stilen i mine illustrationer til det visuelle univers, de skal fungere i.

Jeg er design- og kommunikationskonsulent, underviser, grafisk formgiver og illustrator.
Jeg er uddannet grafiker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efter et par år som layouter på dagbladet Politiken startede jeg egen tegnestue med magasin- og avisdesign som speciale – Ribergård & Munk communication design – sammen med min kollega Ole Munk. Mere om det på ribmunk.dk

Jeg er medlem af Tegnerforbundet af 1919. Og af Danske Bladtegnere.